Kuglepenne

Historien om kuglepenne

Hvordan defineres kuglepenne?
Kuglepenne er skriveredskaber, som overfører blækpasta til papir ved hjælp af en lille kugle, der er indlejret for enden af en blækpastabeholder i kuglepennens skaft. Når kuglepennen føres over papir eller lignende, sættes den i rotation, og ved hårrørsvirkning og adhæsion* overføres pastaen til papiret.

* Latin : Vedhængen mellem legemer der berører hinanden, forårsaget af tiltrækning af molekyler i legermernes overflader

Kilde : Lademanns Leksikon.



E-mail:





Mere om kuglepenne

Da der har været flere patenter udtaget på kuglepenne, skal her kort beskrives hvem.

Det første patent på en kuglepen blev udtaget i 1885 af amerikaneren John Louds,
hvis skriveinstrument med kugleleje blev anvendt til mærkning af lædervarer.

I 1901 fik Anton J Schæfer, Berlin patentet på en kuglepen.
I 1911 fik Michael Braun, Munchen udtaget patent.
I 1916 fik amerikaneren Mr. Van Vechten Reisberg ligeledes patent.

Ingen af alle disse patenter blev til noget, da blækket stivnede i patronen efter kort tid.

I 1924 fik G L Lorenz, Dresden, patent på en kuglepen, der dog først blev vist på Leipzig-messen i 1931. Pennen hed " Mungo " og man troede at den ville blive en succes, en " Verkaufsshlager ", men den varede kun i 24 timer, da den syreholdige blæk angreb kuglen, som derefter satte sig fast i røret.

I 1933 fik Wenzel Klimes og Poul Eisner, Prag , et patent som blev bekræftet i Tyskland i 1935.
De to havde fundet på at bruge en pasta i stedet for blæk. Pennen kom dog aldrig på markedet.

Den virkelige historie om kuglepennen, som vi kender den, begyndte i Ungarn’s hovedstad i 1938. Den unge journalist Ladislavo Biro var redaktør af et ugeblad, han kunne ikke fordrage at skrive med fyldepen, så han besluttede at finde på noget bedre. Det så ud til at han har kendt Wenzel Klimes patent fra 1933, ganske godt, for patentteksten er næsten ordret den samme. Sammen med sin bror George, som var kemiker, fremstillede Biro en primitiv model af en kuglepen.

Kort før 2. verdenskrig fik Biro i Paris udtaget patentet på sin nye kuglepen. I 1940 flyttede Biro til Buenos Aires, her fandt han frem til forretningsfolk der var villige til at finansiere maskiner og uddanne folk,som kunne assistere ham i produktionen. Den første produktion blev en fiasko. Men i 1943 var han i stand til at producere en bedre pen, og tidlig i 1944 fremstillede han sin Eterpen, som han kaldte den.

Han sendte et eksemplar med en amerikansk pilot, til den militære forsynings tjenesten i USA, med forslag om at luftvåbnet, med Biro’s assistance, gjorde det muligt at starte en produktion i USA.

Eter pennen interesserede de højere herrer, fordi den ikke lækkede under flyvning, blækket tørrede hurtigt, og der var tilstrækkelig blæk i pennen til at skrive i lang tid. Det blev bestemt at amerikanske fyldepenne fabrikanter skulle overtage produktionen.

Tegninger m.m. blev udarbejdet, og disse blev sendt til kendte fyldepenne fabrikanter som f.eks. The W.A. Sheafer pen & Co. Disse firmaer begyndte at forbedre Biro’s skriveinstrument. Da Biro patenterede sin kuglepen i 1944, købte Parker og Ebberhard Faber, de amerikanske fabrikationsrettigheder. Men ingen af de to fabrikanter fremskyndte den amerikanske produktion, da der stadig var adskillige småfejl ved Biro’s pen.

En ung forretningsmand fra Chicago ved navn Milton Raynolds købte tilfældigvis en af de nye penne og så straks mulighederne på det amerikanske marked. Raynolds byggede en lille fabrik og lod Biro pennen undergå en forandring for at undgå patentrettighederne. Han gav et stort New York firma eneforhandlingsretten. Han indrykkede store helsides avisreklamer med kæmpe overskrifter, som fortalte om denne " mirakel pen " der ville revolutionere al skrivning. Reklamerne gjorde arbejdet godt og da pennen var til salg, styrtede New York’erne til for at få fat i den store sensation. Pennen kostede 12,50 dollar. De første fem måneder tjente Raynolds 3 millioner dollar for en investering på 26000 tusinde dollars.

En mængde fyldepenne fabrikanter, skyndte sig at bringe deres egne penne på markedet. I hele handelens historie havde der aldrig været noget, der lignede kuglepennens succes. Otte måneder efter kuglepennens ankomst til New York, blev den fremstillet kuglepenne i 37 lande. I 1946 var produktionen i USA alene, på over 150 millioner penne.

Hen imod slutningen af 1947 begyndte kuglepenne at hobe sig op i forretningerne. Trods det at folk to år tidligere havde stået i kø i timevis, og havde betalt 10-20 dollar for en kuglepen, blev det nu vanskelig at forære dem væk. I 1948 var salget kommet med på salgsstastikkens laveste trin. Hvorfor ? Pastaen i de tidligere efterkrigs kuglepenne var af dårlig kvalitet. Den indeholdt bestandele, der tilstoppede skrivekuglen. Der afsattes rust på patronen og på skrivefladen.

Selvom pastaen ikke ville løbe når pennen sattes på papir, lækkede den alligevel i ejerens lomme, når den ikke var i brug. Dette blev derfor årsagen til at kuglepennen popularitet faldt drastisk. Kuglepenne industrien var inde i et dødvande. Men denne triste realitet beviste kun nødvendigheden af en endnu større indsats hen imod frembringelsen af et perfekt skriveinstrument, baseret på de allerede kendte principper.

Med de indhøstede tekniske erfaringer udvikledes teknikken til storproduktion, og den første hurtigt tørrende og let flydende kuglepenne pasta, kunne tilbydes kuglepenne fabrikanterne i 1950, hvorefter " mirakel " pennen begyndte den svære kravletur tilbage til publikums gunst.

Hvis en enkel mand skal fremhæves som kuglepennens redningsmand, må det være Patrick J Frawley Jr., manden som gjorde PAPER MATE til et navn kendt af enhver.

PAPER MATE pennen var den første på markedet med en spids, der kunne skrues eller trækkes tilbage i selve beholderen . Det var den første kuglepen med ikke klattende pasta, i virkeligheden den første kuglepen, der ikke lignede en vanskabt fyldepen. Ved en opsigtvækkende reklamekampagne lykkedes det Frawley at overvinde den modvilje, som i årenes løb var opbygget med kuglepennen af såvel forhandlere som kunderne.

I 1951 blev der således solgt 50 mill. kuglepenne og nåede i 1957 op i nærheden af 300 mill. Det samlede salg sprang i 1958 op på over 475 mill, i 1959 650 mill, i 1960 762 mill. I løbet af 1962 er milliarden nået.

Kuglepennens opfinder Ladislao Biro døde oktober 1985, 86 år gammel. Hans samlede indtægt ved opfindelsen siges at være mindre end 7 millioner dollar.

Kilde:
www.kuglepennesiden.dk
Hobbies for Samlere.
Medlemsblad for Landsforeningen Skandia,
International samlerforening.